Dyrehaven

Dyrehaven

Dyrehaven

Bordbestilling: 
Menukort:
Prisniveau:$$
Hjemmeside: Her

Info:
Om Dyrehaven
Mens restauranter og barer kommer og går, mens madtrender fordufter, før de er fermenteret færdig, har Café Dyrehaven været en konstant for det lokale miljø omkring Sønder Boulevard på Vesterbro i mere end 13 år. Det er et sted, der stadig samler folk fra morgenkaffe til aftensjusser. Hvor der stadig er kaffe til en tyver, Høker på fad, Eggs Benedict og kartoffelmad på frokostkortet og aftenretter med inspiration fra Frankrig & England lavet med de bedste råvarer.

Vinkortet er blevet større og har fået et nøk i den naturlige retning, høkerbajeren har fået selskab af Ebeltoft gårdbryggeri, men Dyrehaven er i bund og grund den samme størrelse, der åbnede i de gamle bodegalokaler på hjørnet af Valdemarsgade. En lokal café og et spisested, hvor stamkunder hilser på hinanden på tværs af baren, og hvor de brune træpaneler og nikotingule malerier minder gæsterne om bydelens rødder, mens udviklingen buldrer videre ude på boulevarden. Da ejerne overtog det 100 år gamle værtshus – hvis kulørte fortid havde resulteret i kælenavnet “Syrehaven” – blev de knækkede billardkøer kastet i skraldespanden, men patina, nerve og atmosfære lever videre i bedste velgående.

Dyrehaven er ikke en restaurant, hvor du er underlagt regler og lange menuer, eller en ulideligt hypet bar, som kun afspejler den svulstige overflade. Det er stedet for kunstneren og for håndværkeren – og for alle andre, som værdsætter god stemning, mad og drikke.

Sdr. Boulevard 72
1720 København V

Email: info@dyrehavenkbh.dk
Telefon:

______________________________________________
Se Event kalender her


Lignende